Spørgsmål og svar
Alt det, du
gerne vil vide
Her har vi samlet de spørgsmål, vi oftest får om scanning, figur og levering. Finder du ikke svaret, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.
Før scanningen
Hvornår er det bedst at lave scanningen?
Det anbefales at få lavet scanningen mellem graviditetsuge 32 og 36. Hvis ønsket om en skulptur først opstår senere i graviditeten, er det intet problem. Kontakt os, så finder vi en tid.
Hvordan booker jeg en aftale?
Du booker tid ved at bruge linket til vores kalender, eller ved at kontakte os direkte på Instagram, sms eller mail. Vi er fleksible med aftaler, og du er velkommen til at skrive dine ønsker til tid, så ser vi, om vi kan få det til at passe.
Hvor foregår scanningen?
Indtil 31. december foregår scanningen i vores scanningsstudio på Gimmerengen 9, 2765 Smørum, som ligger i hovedstadsområdet kun ca. 20-25 minutter fra København. Fra 1. januar 2027 er studiet på Hødyssevej 5 i Gundsømagle. Der er gode parkeringsmuligheder, og det er nemt at komme til både i bil og med offentlig transport.
Derudover tilbyder vi scanninger ude af huset, blandt andet en gang om måneden i Balancerummet på Amager. Hjemmescanning udføres efter aftale og mod betaling af kørselstillæg.
Skal jeg medbringe noget?
Det er en god idé at medbringe en elastik eller hårklemme. Hvis det bliver glemt, findes der nogle, der kan lånes.
Må jeg tage nogen med?
Ja, du må gerne have fx din kæreste, veninde eller mor med dig.
Selve scanningen
Hvordan foregår scanningen?
En scanning tager typisk 45 minutter. Selve scanningen af kroppen tager ca. 2-5 minutter. Der afsættes dog altid god tid til at gennemgå ønsker til det færdige udtryk, herunder valg af coating, fod og finish. Undervejs afprøver vi forskellige poseringer, så kroppen føles tryg og naturlig, og resultatet afspejler den ønskede stil.
Er jeg nøgen under scanningen?
Nej, det er ikke nødvendigt at være nøgen under scanningen. Det anbefales at have seamless trusser på for at opnå det bedste resultat. Valget omkring brysterne er helt individuelt: du kan scannes med naturlige bryster, med BH (som efterfølgende kan redigeres væk), eller du kan holde for brysterne under scanningen.
Det vigtigste er, at oplevelsen føles tryg og respektfuld. Hele scanningsprocessen er tilrettelagt med fokus på diskretion, omsorg og ro, så kroppen præsenteres smukt, og du samtidig føler dig tryg.
Redigeres scanningen?
Du er smuk lige som du er, og derfor ændrer jeg af princip ikke på din unikke kropsform. Jeg tilbyder dog gerne at smoothe eller blødgøre ar, rynker, åreknuder eller cellulite, hvis du har særlige ønsker til redigeringen.
Er det farligt at blive scannet?
Nej, det er ikke farligt at blive 3D-scannet. Teknologien i moderne 3D-scannere kan sammenlignes med et almindeligt kamera, som blot registrerer overfladen af kroppen ved hjælp af lys. Der anvendes hverken røntgenstråler, magnetfelter eller andre former for skadelig stråling.
En 3D-scanning er derfor en skånsom og sikker metode til at indsamle præcise mål og former af kroppen. Processen er hurtig, smertefri og helt kontaktfri.
Figuren og levering
Hvornår er min skulptur færdig?
Den forventede leveringstid er 8-10 uger fra den gennemførte scanning. Når figuren er færdig, kan den enten afhentes personligt eller sendes med fragt, alt efter hvad der passer bedst.
Hvad er figuren lavet af?
Figuren printes på vores 3D-printer i bioplast. Derefter bliver den slebet og malet i hånden, så lagene fra 3D-printet ikke ses.
Kan man købe et gavekort?
Ja, selvfølgelig. Vi kan sende et digitalt gavekort. Se mere på vores gavekortside.
Laver I kun graviditetsskulpturer?
Nej, vi laver også gerne forælder/barn-skulpturer og kropsskulpturer generelt. Det kan for eksempel være, hvis du ønsker at forevige en særlig konkurrenceform, eller hvis du står over for en større kropsforandring, fx ved fjernelse af brystet grundet brystkræft.
Hvordan betaler jeg?
Betaling sker ved scanningsaftalen via MobilePay, kontanter eller bankoverførsel.
Stadig i tvivl?
Skriv til os på mail, Instagram eller sms, eller ring på +45 51 30 85 12. Du kan også booke en tid direkte i kalenderen. Vi svarer gerne på det, du sidder med, inden du booker.

